Hvad er positiv psykologi, og hvorfor virker positiv psykologisk coaching?

Kort fortalt er Positiv psykolog en samlet betegnelse for en lang række forskningsområder inden for psykologien, der deler det fælles videnskabelige mål, at udforske, hvordan vi som mennesker, opnår et mere fuldendt liv. Den positive psykologi beskæftiger sig blandt andet med spørgsmål som:

 

  • Hvad er det der giver mening og gør livet værd at leve?
  • Hvordan bliver vi mere robuste overfor livets udfordringer fx stress?
  • Hvordan opnår vi det vi ønsker?
  • Hvordan får vi succes med det vi gør?
  • Hvordan opbygger og vedligeholder vi positive følelser, og givende, kærlige sociale relationer?

Positiv psykolog er altså en videnskab om, hvordan vi som mennesker udvikler os, trives, opnår det vi ønsker os, og yder vores bedste i alle livets sammenhænge.

Så i modsætning til den traditionelle psykologi, som fokuserer på, hvad der er i vejen med mennesker, beskæftiger den positive psykologi sig med, hvad der er godt og sundt ved mennesker, og den positive psykologis ambition, er altså, at give svaret på, hvordan vi udvikler og udnytter vores bedste JEG, så vi kan opleve mindre stress og modløshed, og større glæde og trivsel, samt leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Begrebet LYKKE har du sikkert stiftet bekendtskab med utallige gange de seneste år, og tidligere var lykkebegrebet faktisk et overbegreb indenfor den positive psykologiske forskning. Dette er nu ændret til begrebet TRIVSEL eller på engelsk WELL-BEING, og udforskningen af det optimale liv og TRIVSEL, inddeles i fem forskellige kategorier; PERMA, som samtidig er de bærende elementer for, at vi kan trives optimalt og blomstrer som mennesker:

  • Positive følelser
  • Engagement
  • Relationer
  • Mening
  • At præstere

Min motivation for at arbejde med positiv psykologi i min coaching er altså, at den er forskningsbaseret og beskæftiger sig med DET DER VIRKER i praksis. Fordelen ved den positive psykologi er samtidig, at den tilbyder forholdsvis simple praktiske værktøjer, som det er muligt dels, at kombinere med mere klassiske coaching teknikker, og dels tilbyder teknikker som er overkommelige for dig, at implementere og anvende i din hverdag.


Modtag mit nyhedsbrev

Du modtager en bekræftelsesmail om lidt.